Dokumenter fra generalforsamlinger 2021

Alle relevante dokumenter fra den ordinære og den ekstraordinære generalforsamling, 2021, er nu tilgængelige under “Information” > Generalforsamlinger.

Link til Gribskov Kommunes regler for beskæring af træer og buske langs vejen findes længere nede på siden under “Ældre indlæg” > Forskellige forhold vedrørende områdets vedligeholdelse, 1.aug. 2018.

Ligeledes er de nye vedtægter vedtaget på på generalforsamlingerne tilgængelig under “Information” > Vedtægter.

Næste års ordinære generalforsamling afholdes på Tinggården, lørdag d.11.juni, 2022.

Kontingentopkrævning for 20/21

Kære medlemmer af ejerlauget Sandbo
Bestyrelsen ønsker jer hermed – trods coronagenvordigheder og dertil hørende afsavn – en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Idet flere af jer allerede har spurgt til det, vil vi samtidig benytte lejligheden til at informere lidt om kontingentopkrævningen for 20/21. Der er især to forhold, der har medvirket til at kontingentopkrævningen endnu ikke er sendt ud. Dels det sene tidspunkt for årets generalforsamling, og dels administratorskiftet, hvor interne problemer hos den nye administrator har forsinket udsendelsen. Bestyrelsen har fået en fyldestgørende forklaring på disse forhold og ser med sindsro frem til at samarbejdet med vores nye administrator vil fungere tilfredsstillende fremover. Der sigtes nu mod udsendelse af kontingenopkrævningen i starten af det nye år med betalingsfrist 1.februar 2021.

Venlig hilsen

Bestyrelsen, Sandbo

Har du brug for hjælp, fordi du er i Corona-Karantæne?

Bor du i Sandbos område og er i Corona-karantæne, har et af vores medlemmer tilbudt at købe ind mv, hvis du har brug for den type hjælp.

Er det tilfældet, så kontakt formanden Søren Bald, som vil formidle kontakten til det hjælpsomme medlem.

Søren Bald: 2140 1789 eller bald1940@gmail.com

Med venlig hilsen

BESTYRELSEN FOR SANDBO

HØRINGSSVAR TIL NATIONALPARKRÅDET, NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND.

Administratorskifte

I sensommeren 2019 meddelte vores mangeårige administrator, Bødkergården, at man pr. 1.1.2020 ville fusionere med WTC advokaterne A/S i Helsingør og derfor ikke kunne fortsætte som administrator for ejerlauget Sandbo. WTC har fremsendt et forslag til en administrationsaftale til et honorar, der var næsten tre gange så stort som det hidtidige honorar til Bødkergården. Bestyrelsen har selvsagt ikke accepteret dette. Efterfølgende har WTC meddelt at aftale og honorar ikke var til forhandling.

Bestyrelsen har derfor indhentet fire tilbud fra andre advokater/ejendomsadministratorer med henblik på at lave en administrationsaftale for Sandbo og forventer at have en ny aftale på plads inden årets ordinære generalforsamling. Har du behov for hurtig kontakt til ejerlauget, bedes du sende en mail til formanden.

Urørt skov bevares

11 af ejerlaugets medlemmer har ejendomme op til den såkaldte Sandflugtsplantage, der ligger vest for den gamle Sandkro. Naturstyrelsen ville have solgt dette stykke urørt skov, men har trukket forslaget tilbage, så det lille stykke skov bevares som urørt skov. Og dermed et fredeligt område for både dyr og gående.

Bemærk prisstigningen i Asserbo Vandværk

Du kan i det seneste nyhedsbrev fra Asserbo Vandværk se, at vi alle pålægges et ekstra bidrag på 500 kroner plus moms.

Bestyrelsen, ejerlauget Sandbo

Om skovflåter og risiko for smitte

Hvert år bliver et meget stort antal danskere bidt af en skovflåt, og mange bliver bekymrede for om de kan være smittet med fx borrelia. Her kan du få råd om, hvordan du forebygger flåtbid, hvordan du fjerner en skovflåt og læse mere om de sygdomme, der kan overføres fra flåter til mennesker.

Læs mere her: Skovflåt-Statens Seruminstitut

Borreliose

Borreliose er en zoonose, der skyldes infektion med bakterien Borrelia, der i Danmark overføres fra dyr til mennesker ved bid med skovflåten (Ixodes ricinus). Der findes mange forskellige Borrelia arter, hvoraf de hyppigste human patogene arter i Danmark er B. afzellii, B. garinii, og B. Burgdorferi sensu stricto.

Læs mere her: Borrelia Statens Serum Institut

Ræve Bændelorm

Potentiel farlig parasit er måske mere udbredt i naturen end tidligere antaget.

Rævens dværg-bændelorm Echinococcus multilocularis, der er mellem 1-3 mm lang, er i 2012 for første gang fundet i en jysk ræv. I 2000/2001 blev tilsvarende fund gjort i Københavnsområdet. Parasitten kan også smitte mennesker.

Om at købe sommerhus på Sandet

Til dig der måske er ved at købe hus på Sandet…..Og til dig, der måske lige vil have genopfrisket lokalplanens vigtigste bestemmelser!

Måske er du ved at købe sommerhus på Tibirke Sand. Eller du har allerede en ejendom.

Ejerlauget Sandbo er en af områdets grundejerforeninger og har knap 180 medlemmer. Ejerlauget omfatter et sommerhusområde ved Chr. E. Bartholdys Alle, Arresø Alle, Ellmanns Alle og Egernlunden. Vi vil i Ejerlauget gerne sikre, at nye medlemmer – allerede før de køber – er opmærksomme på de regler, der gælder.

Generalforsamlingerne har vedtaget et sæt vedtægter, der gælder for området. Herudover kan de enkelte grunde være omfattet af servitutter. Og området er beskyttet af lokalplan 531.01. Du har som grundejer selv ansvaret for at kende omfanget og betydningen af disse regler.

Ejerlaugets bestyrelse er efter både vedtægterne og generalforsamlingsbeslutninger forpligtet til at medvirke til, at vedtægter og servitutter overholdes og at lokalplanens formål og bestemmelser opfyldes.

F.eks. hedder det om formålet i vores vedtægter, at ”Ejerlauget skal værne om områdets karakter som rekreativt skov-og naturområde”. En forpligtelse, der gælder os alle.

Servitutterne kan være forskellige fra parcel til parcel. De regulerer generelt set forhold omkring: udstykning, bygninger og benyttelse af grundene. Du har blandt andet pligt til at melde dig ind i vores ejerlaug.

Lokalplan – 531.01 – er vedtaget af Gribskov byråd den 25. maj 2009. Den dækker sommerhusområderne Ramløse Sand, Tibirke Sand og Tisvilde Sand, som alle ligger i noget af Danmarks smukkeste natur, nemlig området mellem Arresø og Tisvilde Hegn.

Hovedsigtet er ”at sikre og fastholde områdets store rekreative værdier”. Den skal ”fastholde områdets karakter som et sommerhusområde med et klart naturmæssigt præg” og skal ”bevare Sandet som et særligt følsomt område med vægt på naturoplevelsen. Planen skal sikre, at området belastes med for området så få fremmede elementer som muligt”.

Kort sagt: Området er ikke og skal ikke være et parcelhuskvarter, som vi kender dem rundt om vores byer.

På en række konkrete områder opstiller lokalplanen helt præcise krav til forholdene på den enkelte parcel. Ejerlauget Sandbo synes, det er vigtigt at orientere mulige købere om nogle af disse vilkår, så du som mulig ny ejer kan danne dig et indtryk af, hvilke konsekvenser lokalplanen har for den ejendom, du måske køber.

Vi nævner her nogle af vilkårene. Du kan selv se den fuldstændige beskrivelse i lokalplanen 531.01:
• På hver ejendom må kun opføres en enkelt beboelse. Gæstehytte eller anneks på maksimalt 35 kvadratmeter kan opføres
• Eksisterende grusveje skal forblive grusveje
• På lokalplanens område må der ikke hensættes uindregistrerede køretøjer, campingvogne, kølbåde, større motorbåde, skurvogne, containere, entreprenørmateriel og lignende
• Det er ikke tilladt at have hold af høns, haner, gæs, ænder, duer, volierefugle og lignende. Områdets, herunder grundenes, naturskønhed og skovpræg skal i videst muligt omfang
bevares
• Intern belysning i indkørsler skal fremstå diskret i forhold til områdets karakter
• Den enkelte ejendom skal til enhver tid fremstå ryddelig. Der tillades således ikke unødigt oplag (fraregnet i tilfælde af ny- eller ombygninger) af nogen art, herunder byggeaffald, haveaffald, storskrald eller lignende, der ved sit udseende eller placering kan skæmme området.
• Det er ikke tilladt at hegne i området. Der tillades dog opsætning af læhegn i mindre omfang udført af træ ved terrasser samt indgangs- og dørpartier
• Der må ikke henlægges kvas som hegn i eller tæt ved skel (brandfare)

Har du i området set eksempler på noget, der kunne være i strid med de regler, der her er omtalt, kan det måske bero på, at forholdet er fra før lokalplanens vedtagelse i 2009, eller at ejeren efter et påbud endnu ikke har fået bragt forholdene i orden.

Er du i tvivl om forholdene på den ejendom, som du måske gerne vil købe, kan du kontakte
Ejerlauget Sandbos bestyrelse ved administrator advokaterne@bodkergaarden.dk for at høre, om forholdene er lovlige. Eller telefonisk kontakte ejerlaugets formand, Søren Bald, på 2140 1789.

Medlemskab af Ejerlauget Sandbo, der for parcelejerne er obligatorisk, andrager for nærværende 900 kroner årligt, der hovedsageligt går til vedligeholdelse af områdets veje og grøfter.

Du kan også gå ind på Ejerlauget Sandbos hjemmeside og finde oplysende materiale, herunder vedtægterne. Hjemmesiden adresse er: sandbo-ejerlaug.dk

Forskellige forhold vedrørende områdets vedligeholdelse

Beskæring langs veje. Se www.gribskov.dk – Beskæring langs vejen

Fældning af træer: Vi har eksempler på, at grundejere har ryddet hele eller store dele af grunden for træer. Det er ikke tilladt hverken ifølge lokalplanen eller ifølge vores vedtægter. Træfældning må kun finde sted i begrænset omfang, og der skal genplantes hvis der fældes – med træer, der giver skovpræg.

Vedligehold af Store Ryvej: Se mere under dette link.

Om overfladevand og regnvand: Læs de to pjecer fra Gribskov kommune under følgende to links.

Om overfladevand

Om regnvand

Gribskov kommune om reglerne for hegn på Sandet

(01-08-18):

Gribskov kommune har i løbet af sommeren via eBoks udsendt en beskrivelse af reglerne for hegn på Sandet.

Da enkelte af parcellerne i grundejerforeningen ligger i Halsnæs kommune – det drejer sig om parcellerne på vestsiden af Birkestien og på Arresø Alle vest for Birkestien – har ejerne her ikke fået den pågældende skrivelse, men kan altså finde den via ovenfor omtalte link.